Handicaphjælpen Aps - Tlf. 29 39 78 98
Handicaphjælpen Aps - Tlf. 29 39 78 98

_files/shapeimage_2_link_0.png)
_files/shapeimage_2_link_1.png)
_files/shapeimage_2_link_2.png)
_files/shapeimage_2_link_3.png)
_files/shapeimage_2_link_4.png)
_files/shapeimage_2_link_5.png)
_files/shapeimage_2_link_6.png)
Fra den 1. januar 2009 kan handicappede borgere med egen hjælpeordning efter §§ 95 og 96 i Serviceloven få tilbud om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Det betyder, at får du tilbud om BPA, har du mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret og administrationen af ordningen til nærstående person eller en privat virksomhed, f.eks. Handicaphjælpen ApS.
Handicaphjælpen APS sætter en ære i at sammensætte teams som opfylder brugerens ønsker, krav og forventninger til at få dagligdagen til at fungere optimalt, i samarbejde med brugeren og med brugeren som arbejdsleder. Hos Handicaphjælpen ApS er det brugeren, der styrer. Derfor tilbyder Handicaphjælpen ApS at varetage arbejdsgiveransvaret og administrationen af brugerens Borgerstyret Personlig Assistance.
Hvem kan bevilges BPA?
Personer med svært fysisk handicap såkaldt: betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner.
Der kan være tale om hjælpebehov, der ligger ud over, hvad der normalt kan ydes som praktisk, personlig hjælp og pleje, herunder hjælp til mange opgaver som er fordelt ud over hele dagen , og at den hjælp, der er behov for, har en så personlig karakter, at det væsentligt selv at kunne sammensætte sit hjælperteam.
Hvad er betingelserne udover et svært bevægelseshandicap?
• et massivt plejebehov samt behov for overvågning og ledsagelse
• hjælpebehov, som ikke kan dækkes ved de almindelige hjælpeforanstaltninger såsom hjemmehjælp og ledsageordning evt. kombineret med bistands- eller plejetillæg.
• personen skal selv kunne fungere som arbejdsleder
Hvordan udmåles tilskuddet?
Kommunen vurderer det individuelle behov og tager udgangspunkt i, hvad den enkelte selv kan klare. I vurderingen bliver der taget stilling til, hvilke funktioner hjælperne skal dække, i hvor mange timer og på hvilke tidspunkter hjælpen ydes.
Ægtefælle/samlever kan ikke pålægges disse opgaver.
Hjælpen kan fastsættes som en kombinationsordning, hvor man både har BPA, hjemmehjælp og evt. familie fordelt på døgnets timer.
Er man bevilget bistands- eller plejetillæg, skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes, i hvilket omfang tillæggene skal indgå i udmålingen af beløbet.
Kommunen skal ved beregning af tilskuddet til hjælpernes løn sikre plads i udmålingen, så der udover grundløn udmåles tidsbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg, anciennitet, arbejdsmarkedspension, løn under sygdom samt barnets 1.og 2. sygedag, så det på den måde bliver muligt at dække personens individuelle behov. Herudover kan der være behov for at sikre udmåling af omkostninger forbundet med vikardækning.
Der skal samtidig tages stilling til dækning af ekstra udgifter ved ordningen så som forsikringer, hjælpernes billetter eller andre udgifter, der direkte relaterer sig til hjælpeordningen.
Personer, som har hjælpeordning er i øvrigt berettiget til merudgifter i h. t. § 100 i lov om social service.
Hvem bestemmer?
Brugeren vælger suverænt, hvem der skal ansættes. Man kan også ansætte sin ægtefælle/samlever eller andre pårørende som hjælper, såfremt man ønsker det.
Arbejdsgiver/arbejdsleder
Med BPA får man som bruger mulighed for at vælge at overføre det udmålte tilskud til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der således vil varetage arbejdsgiveransvaret med hensyn til udarbejdelse af ansættelsesbeviser, lønudbetaling o. lign.
Det er en betingelse, at man selv kan fungere som arbejdsleder – altså lægge vagtplaner, afholde personalemøder o. lign.
Hvordan søger man?
Ansøgning sker i bopælskommunen, som træffer afgørelsen.
Ophold i udlandet?
Det er muligt at tage hjælpen med til udlandet i særlige tilfælde. Det kan fx dreje sig om kortvarige ferieophold eller nødvendig behandling, som ikke er mulig her i landet.
Det er vigtigt, at kommunen kontaktes inden ophold i udlandet.
Læs mere på: www.servicestyrelsen.dk/wm149494
Borgerstyret personlig assistance (BPA)

_files/shapeimage_3_link_0.png)
_files/shapeimage_3_link_1.png)
_files/shapeimage_3_link_2.png)